About this outlet
Overview
Dansk Musik Tidsskrift er et fagmagasin om den musik, der forlanger at blive taget alvorligt og som tør stille krav til sine lyttere. Musik med solide rødder i den vesterlandske kunstmusik-tradition – men også musik, der er lydhør og åben over for nye strømninger og andre genrer. Klassisk musik; moderne musik; kompositionsmusik: eksperimenterende musik; kunstmusik … fortsæt selv listen, den bliver aldrig dækkende. Et fælles grundvilkår for denne musik er dog, at den sjældent fylder ret meget i det samlede mediebillede og at den typisk bliver behandlet overfladisk. DMT er desuden et fagmagasin om alt det, der ligger uden om og som har afgørende betydning for musikken: musikpolitik, musikpædagogik, musikformidling, musikforskning m.m. DMT har fokus på dansk musik og musikliv, men i videst mulige omfang holder vi øjne og ører åbne ud mod verden.